Målgruppesøgningen i Lasso har fået et nyt udseende og en ny måde at komme i gang på. Du søger stadig i realtid blandt alle danske firmaer, men det går hurtigere at finde frem til de rigtige, og du har flere søgekriterier at vælge imellem. Her er et overblik over det vigtigste.
Beskriv firmaerne med dine egne ord
Du behøver ikke kende søgekriterierne for at komme i gang. Skriv, hvilke firmaer du leder efter, fx "byggefirmaer i Aarhus med 20–50 ansatte", og klik på Lav målgruppe. Lasso vælger de søgekriterier, der passer til beskrivelsen. Du kan altid rette dem bagefter.

Ret målgruppen med dine egne ord
Når målgruppen er åbnet, kan du også ændre den med ord. Skriv fx "tag også Skanderborg med" eller "kun Jylland, og drop dem uden ansatte" i feltet nederst på siden, og tryk Enter. De søgekriterier, der blev ændret, bliver kortvarigt fremhævet.
Start fra en anbefalet søgning
Under fanen Anbefalede på forsiden finder du færdige søgninger, fx "Firmaer i vækst", "Nystartede firmaer" og "Firmaer i mit område". Klik på en af dem, og byg videre på den. Hvilke søgninger du ser, afhænger af din Lasso-løsning.
Se med det samme, hvad en ændring betyder
Du ser hele tiden, hvor mange firmaer der er i målgruppen, og eksempler på nogle af dem. Når du retter et søgekriterie, viser Lasso, hvor mange firmaer ændringen vil fjerne eller tilføje, før du bruger den.
Find søgekriterierne hurtigere
Klik på Tilføj endnu et kriterie, og søg efter det, du leder efter. Du kan også søge med andre ord end kriteriets navn. Søgekriterierne er samlet i kategorier som Geografi, Størrelse og Økonomi, og under Mest brugte finder du dem, der bruges mest i din type løsning. Hold musen over informationsikonet ved et søgekriterie for at se en kort forklaring.

Nye søgekriterier
Sammenlignet med den gamle målgruppesøgning er disse søgekriterier kommet til. Nogle søgekriterier afhænger af din Lasso-løsning, fx Kontaktpersoner, Live Nummer, Autorisationer og Teknologier:
Geografi
Afstand fra adresse: find firmaer inden for et bestemt antal kilometer fra en adresse eller fra der, hvor du er.
Landsdel
Branche
B2B – handler med erhverv og B2C – handler med private
Overvejende kontormiljø
SaaS-udbyder
Kontaktinfo
Kontaktpersoner: vælg fx niveau, afdeling og stillingsbetegnelse, og se med det samme, hvor mange kontaktpersoner der findes.
Live Nummer findes
Afdelinger: fx firmaer med mindst 10 ansatte i administrationen.
Ledelse og ejerskab
Solo-ejet firma
Familiedrevet firma
Præstationsevne
Vækstfirma, Likvidt firma, Cash cow, Driftdygtigt firma og Økonomisk udfordret firma
Økonomi
Driftsresultat, Aktiver i alt, Reel soliditetsgrad og Værdiansættelse
Du kan nu søge på ændringen i alle regnskabstal, også aktiver, passiver og nøgletal.
Teknologier
Søg i teknologier som et firma bruger, herunder CRM-system, CMS, E-commerce, Digital marketing og Live chat: find fx firmaer, der bruger et CRM-system, eller som ikke bruger et bestemt.
Lister
Firmaer der er på en liste og Firmaer der ikke er på en liste: udelad fx de firmaer, du allerede har kontaktet.
Mere fleksible søgekriterier
Datoer kan søges relativt, fx firmaer stiftet for mindre end 2 år siden.
Søgekriterier med en liste af valg, fx Kommune og Firmaform, kan bruges begge veje: Er en af eller Er ikke en af.
Postnumre kan sættes ind mange ad gangen eller som et interval fra–til.
Ændring i antal ansatte og årsværk kan ses over 1, 3, 6 eller 12 måneder.
Søgekriterier, der har ændret sig
Beslutningstagere med kontaktoplysninger er afløst af Kontaktpersoner.
Antal produktionsenheder hedder nu Antal filialer.
Har bestyrelse og Har direktion er afløst af Har bestyrelsesformand, Har administrerende direktør og antallet af bestyrelsesmedlemmer og direktører.
Dine gemte søgninger fra den gamle målgruppesøgning virker stadig og åbner i den nye.
Når du har din målgruppe
Du kan arbejde videre med målgruppen, som du plejer:
Gem målgruppen til senere brug.
Eksportér firmaerne til Excel eller dit CRM-system.
Vil du vide mere, kan du læse Hvordan laver jeg en målgruppesøgning? Har du spørgsmål, så kontakt os på contact@lassox.com, eller ring på 71 74 78 12.
