Velkommen til Lasso! For at få mest værdi ud af platformen, anbefaler vi, at du læser denne artikel. Den giver dig et overblik over de mange muligheder, du har med Lasso, og så er du godt på vej til at få en bedre og mere effektiv omgang med kundedata i din hverdag.
Hvis du er på jagt efter mere teknisk dokumentation, så tag et kig i vores API dokumentation.
I denne artikel lærer du om følgende:
- Find og se informationer om firmaer og personer
- Lister, der gør det muligt at gruppere firmaer og personer – f.eks. i lead- og kundelister – så du kan arbejde mere effektivt med dem
- Målgruppesøgning, som hjælper dig med at finde mange firmaer på en gang
- Prospecting, som sørger for du automatisk får leads tilsendt
- Overvågning, som hjælper med at holde dig opdateret på firmaer og personer, du interesserer dig for
- Eksporter de interessante firmaer til Excel og PDF, uanset hvor i Lasso du har fundet dem
- Integrer Lasso med dit CRM-system eller din dialer, så dit kundedata altid er dugfriskt ift. CVR mm. – og som en vej til automatisk at modtage relevante kundeemner, hvor du har brug for dem.
- Opret flere brugere i din løsning, så også dine kollegaer kan automatisere deres arbejde med kundedata
Hvis du ikke finder svar på dine andre spørgsmål i vores Helpdesk, er du altid velkommen til kontakte os direkte på contact@lassox.com.
Lad os komme igang!
Find og se information om virksomheder og personer
I Lassos platform har du mulighed for at finde alle firmaer og personer, der er registreret i CVR.
Via søgningen får du mulighed for at slå et firma, en adresse eller en person op. Klikker du på personen eller firmaet, du har søgt frem, får du et overblik med de vigtigste informationer, og herfra kan du gå mere i dybden via de forskellige faner øverst på siden.
Læs mere: Hvordan slår jeg et firma eller person op?
Blandt andet kan du få et overskueligt billede af et firmas stamoplysninger, indsigt i firmaets regnskaber, ejerstrukturen, historikken og en samling af nyheder om firmaet.
Du kan også lave genveje og gå direkte til et specifikt modul.
I listen under søgebaren præsenteres firmaer og personerne med genvejsikoner - der gør det muligt med lethed at gå direkte fra din søgning til et specifikt vidensområde eller et bestemt værktøj. Fx. kan du gå direkte til ejerdiagrammet for en specifik virksomhed eller direkte til en persons netværk.
Gør platformen til din egen ved personliggøre dine genveje: Klik på "Genveje" og vælg de genveje, der er vigtigst for dig at have lige ved hånden.
Lister
Lassos lister finder du i menuen i venstre side af skærmen. Her kan du også oprette og navngive nye lister. Du kan hurtigt tilføje og fjerne firmaer eller personer fra dine lister – både enkeltvis eller mange ad gangen. Det kan du blandt andet gøre ved at importere eller eksportere dine lister til/fra Excel, eller ved at finde dem via Målgruppesøgning, som er beskrevet i næste afsnit.
For at lette dit arbejde, kan du holde dig opdateret på firmaerne i en liste ved hjælp af Lassos indbyggede "overvågning", som vi kommer ind på længere nede.
Du har også mulighed for at dele lister med resten af din organisation, hvilket giver jer god mulighed for at arbejde effektivt med kundedata på tværs af organisationen.
En sidste ting er, at du kan bruge Emojies, når du navngiver dine lister, og have disse som ikoner når du minimerer den venstre værktøjsbar
Genvej til emoji via tastatur på PC: Windows tast + . (punktum)
Genvej til emoji via tastatur på Mac: Control+Command+Space
Læs mere: Hvad er lister, og hvad jeg kan bruge dem til?
Målgruppesøgning – find mange virksomheder på en gang
Målgruppesøgningen er et godt redskab til at finde grupper af firmaer, der er interessante for dit firma eller din organisation. Du kan indkredse din søgning ved hjælp af mere end 70 forskellige søgekriterier, og hele CVR-registret står til rådighed.
Når du har udvalgt de vigtigste kriterier for dig og defineret værdierne under hvert kriterie, får du en liste med firmaer, der passer i din målgruppe. Antallet af firmaer, du får ud af søgningen, afhænger af, hvor specifikke dine kriterier er. Er listen for lang, kan du prøve at gøre kriterierne mere specifikke.
Når du når frem til en god gruppe af firmaer, kan du eksempelvis gemme dem på en liste og derfra arbejde videre med dem som leads. Du kan også oprette overvågninger, der informerer dig om ændringer hos firmaerne.
Læs mere: Hvad er målgruppesøgning, og hvad kan jeg bruge det til?
Prospecting
I Lasso kan du oprette kampagner via vores salgsværktøj 'prospecting'.
Du finder prospecting ude i venstre menu.
Her kommer du ind på en oversigt over dine (og organisationens) kampagner, som du både kan redigere tidspunkt og opsætning på.
Du har også mulighed for at pause dine kampagner, hvis du senere ønsker dette.
Læs mere: Kom godt i gang med prospecting
Overvågning
Lasso lytter i realtid efter ændringer hos firmaer og personer og sørger for, at du kan følge med i ændringerne, som de sker.
Eksempelvis kan du følge med i ejerskabsændringer for et firma og få en e-mail i det sekund, ændringer sker. Eller du kan sende et relevant firma til dit CRM-system, når de opfylder et parameter – eksempelvis, at de vokser til mere end 10 medarbejdere.
Alle brugere kan lave overvågninger i Lasso, og stort set alt kan overvåges. Du kan overvåge enkelte virksomheder eller personer, hele lister, en målgruppesøgning, eller sågar firmaer i dit CRM-system eller din dialer.
Læs mere: Hvad er overvågning, og hvad kan jeg bruge det til?
Eksporter firmainformation til Excel og PDF
Du kan trække data ud fra Lasso på flere måder. Afhængig af hvad du har brug for, kan du eksportere firmadata mm. til Excel eller trække PDF'er ud for flere firmaer på én gang. Uanset hvor du befinder dig i Lasso – om det er på et firma, i en liste eller en målgruppesøgning – kan du trække dataen ud, så du kan arbejde videre med den eller dele af den efter behov.
Læs mere: Hvordan laver jeg udtræk til Excel og PDF?
Integrer Lasso med dit CRM system eller dialer
Selvom data kan tilgås gennem Lassos portal, er det ofte en fordel at kunne tilgå virksomhedsdata direkte i eget system. For at muliggøre dette, tilbyder Lasso en række indbyggede integrationer til diverse CRM- og dialer-systemer. Du kan også integrere til andre systemer, så længe de kan tilgås via et API.
Med Lasso forbundet til dit CRM-system eller din dialer, er du sikret dugfrisk data og nye kundeemner før dine konkurrenter.
Læs mere: Integrationer i Lasso
Opret flere brugere
Snyd ikke dine kollegaer for en mere effektiv hverdag i arbejdet med kundedata. Invitér dem til Lasso, og lad Lasso gøre det tunge arbejde for jer alle.
Læs mere: Brugere og licenser i Lasso
Hvis du er noget hertil, så har du nu et overblik over toppen af isbjerget, som er Lasso. Vi inviterer dig til at dykke videre ned :)